XXXIV: Asterix’ og Obelix’ fødselsdag – Den gyldne gæstebog (FØDS)

34-FODS-forside Tegning: Albert Uderzo
Tekst: Albert Uderzo
Oversættelse: François-Eric Grodin
Originaltitel: L’Anniversaire d’ Astérix et Obélix – Le Livre d’or
Udgivet: 2009
Min udgave: 2009

Synopsis

Et album, der fungerer som en hyldest til Asterix og Obelix på deres fødselsdag samtidig med, at albummet markerer 50 år med serien. Uderzo benytter lejligheden til at få vist rigtig mange bipersoner fra en række tidligere albums. Albummet indeholder ikke en egentlig historie, men viser situationer omkring jubilæet.

Personer

Kronologisk_i_album Betydning, oprindelse eller kommentar
armamix Armamix
Gallerbyens smed.

Hænger ofte ud med Hørmetix med hvem han har et had/kærligheds forhold til. Armamix slår ofte Trubadurix i hovedet med forskellige remedier, for at få ham til at stoppe med at synge.På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer.
Selfix
Armamix’ søn.

En selfie er et selvportræt, der er blevet ekstremt udbredt siden 2010’erne ved brug af mobiltelefoner. Ordet stammer fra det engelske self, der betyder selv.
godemine Godemine
Majestix’ ægtefælle.

Navnet er en del af talemåden “…. at holde gode miner til slet spil”.
majestix Majestix
Høvding for gallerbyen.

Kommer af det latinske majestas, der i antikkens Rom var betegnelsen for folkets og statens værdighed. Senere blev begrebet overført til en kejserlig person, og dermed fulgte, at selv ubetydelige fornærmelser mod denne person, ofte blev genstand for vilkårlig forfølgelse og streng straf.
destillerix Destillerix
Krovært i gallerbyen.

Navnet kommer af det latinske destillare, der betyder at dryppe. Det er afledt af stilla, der betyder dråbe. Metoden anvendes til rensning af væsker for fremmede bestanddele ved fordampning med efterfølgende afkøling.
senilix Senilix
Gallerbyens ældste beboer – omkring de 100 år.

Senilix henviser til det latinske senilis, der betyder oldingeagtig. Stammen af ordet er senex, der betyder gammel eller olding.
hormetix Hørmetix
Gallerbyens fiskehandler.

Hørmetik er en dobbelthed mellem hørm, der betyder stank (og det henviser uden tvivl til de ikke altid friske fisk fra Hørmetix) samt til hermetik, der er en ældre betegnelse for hermetisk lukkede dåser med fiskekonserves (tak til Jens Erik Buur).
senilix-fru Littenix
Senilix’ hustru.

Den danske oversætter Per Då havde et par hjælpere i årene på Gutenberghus, og den ene hed Litten.
trubadurix Trubadurix
Gallerbyens skjald, spillemand og sanger!

Ender i sidste rude i hvert album med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang. Dette er dog ikke tilfældet i GGAL, VIKI, SKRK, OLYM, BYPL, GAVE, AMER, ØST, ROSE, HIML, PIKT og PAPY (indtil Asterix Fodnoter er færdig!). Troubadour var en middelalderlig digter fra sydfrankrig nærmere betegnet Provence. Ordet oprinder af trobador, der betyder “den der finder”.
Blinix
Remouladine og Hørmetix’ ældste søn.

Blinis er en russisk pandekage bagt med gær. Blinis kommer af det slaviske mlin, der betyder at male. Oftest spises blinis med creme fraiche, hakkede rødløg og kaviar.
asterix Asterix
Helten i vor historie.

Fortolkningen af navnet kan komme af:

  1. Ordet Asterisk kommer af græsk og betyder stjernelignende eller stammer fra stjernerne.
  2. Asteriskos kommer af græsk og er et kritisk, sædvanligvis rødt tegn (*) med hvilket oldtidens filologer frikendet steder i et håndskrift for mistanke om uægthed eller upålidelighed eller også erklærede dem for særlig smukke og værd at lægge mærke til. Det modsatte tegn var Obeliskos (†). Nu anvendes symbolet (*) til at fremhæve steder eller henvise til en fodnote.
  3. Aster kommer af det latinske navn for stjerne og rix henviser til det latinske rex, der betyder konge.
obelix Obelix
Asterix’ bedste ven.

Faldt i gryden med trylledrik og får ikke noget sidenhen undtagen i KLEO og [SØS]. Der er flere muligheder for fortolkninger navnet:

  1. En obelisk er et typografisk symbol (†), der oprindeligt blev anvendt til at markere noget var uægte eller værdiløst. Ordet kommer af det græske Obelos eller Obeliskos, og symbolet var det modsatte af Asteriskos (*). Nu anvendes symbolet til at markere en fodnote eller dødsdatoen for en person.
  2. På græsk lyder obelix som ovelias (ovelos), der er oldgræsk for det spyd gallerne brugte til at stege vildsvin over åben ild. Måske den bedste forklaring, når man tænker på Obelix’ madvaner.
  3. Obelisk er et stenmonument med fire sider og en pyramidetop, f.eks. som centrum af Place de la Concorde i Paris.
idefix Idefix
Obelix’ bedste ven. Han bliver altid ked af det, når træer vælter.

Navnet er en direkte oversættelse af det franske navn, og det betyder en fiks idé. Det franske navn blev valgt af læserne af Pilote i 60’erne.
miraculix Miraculix
Troldmanden/druiden i gallerbyen.

Han besidder den hemmelige opskrift på trylledrikken.Miraculix kommer af mirakel, hvilket betyder en overnaturlig hændelse, der måske kan forklares.
uderzo Albert Uderzo
Tegner.

Albert Uderzo (1927-2020) er en af de mest kendte tegneserietegnere, og han har – udover Asterix – tegnet Umpa-pa og de første otte bind af Luftens Ørne.
pneumatix Pneumatix
Landpost i gallerbyen.

Pneumatik kommer af det græske pneuma, der betyder luft eller vind. Pneuma er afledt af pnéein, der betyder blæse eller ånde, og det anvendes om noget, der indeholder luft eller virker ved trykluft.
designius Designius
Romersk arkitekt.

Navnet kommer af det latinske designo, der betyder pege på eller kendetegner. Senere blev det til det franske dessein og det engelske design, og betydningen er nu en kunstnerisk udformning.
barometrix Barometrix
Druide.

Fremtryller regn ved druidekongressen i Nyskov.Barometrix kommer af barometer, der måler luftens tryk. Et lavt barometertryk har tendens til at give dårligt vejr, mens et højt barometertryk giver godt vejr.
amnesix Amnesix
Gallisk specialist i hukommelsestab.

Amnesi kommer fra græsk og betyder hukommelsessvækkelse, dvs. manglen på at tilbagekalde indtryk, der er optaget i hukommelsen.
maestria Mäestria
Kvindelig barde.

La maestria kommer af italiensk, og det betyder forrang eller rangfølge.
provoix Provoix
Majestix’ nevø fra Lutetia Parisiorum.

Navnet kommer af det latinske provoco, der betyder fremkalder, tirrer eller appellerer. I romerriget var provokation de romerske borgeres ret til at appellere domme til Folkeforsamlingen. Provokationen blev afløst af nævningedomstole, hvor nævningene blev betragtet som repræsentanter for folket.
Bacfix
Datter af Orthopædix og Angina.

Le bac er en forkortelse for le baccalauréat, der er fransk akademisk uddannelse, der svarer til vores student. Bacfix er også en henvisning til backfisch, der kommer af tysk og betyder en fisk, der er for lille til at blive kogt. Frem til 1950 blev backfisch anvendt om en ung pige, der hverken er barn eller voksen (tak til Jens Erik Buur).
eleonoradus Eleonoradus
Skuespiller i Condate.

Navnet henviser til Eleonora, og den mest kendte af slagsen må være Eleonora Christine (1621-1698), der var datter af Christian d. IV og gift med Corfitz Ulfeldt. Hun blev kendt skyldig som medskyldig Corfirtz Ulfeldts landsforrædderi og tilbragte knap 22 år i Blåtårn som fange.
Baba
Piraternes udkigspost.

Baba er en direkte henvisning til hans pandant i serien “Barbe Rouge” af Victor Hubinon.
pumpernikkelix Pumpernikkelix
Belgisk høvding.

En pumpernikkel er en art sort, sødt rugbrød. Ordet stammer fra tysk, hvor pumpern betyder fjærte og Nickel er et personnavn. Da brødet er forholdsvist ufordøjeligt, er navnet opstået af denne årsag.
helgrim Helgrim Halgrimsøn
Søn af vikingehøvdingen.

Helgrimson er et almindeligt islandsk navn. Halgrim er et islandsk navn. I Reykjavik ligger f.eks. Hallgrímskirkja, der er opkaldt efter digteren Hallgrimur Pétursson, og det passer jo fint sammen med hel og halv.
calamar-y-tinta Calamar y Tinta
Spansk høvding.

Calamar y Tina betyder blæksprutte og blæk på spansk.
hammerix Hammerix
Højre hånd for Succesix.

Hammer kan referere til 1) Sten, klippe eller bakke fra oldnordisk eller 2) Redskab, der oprindeligt var lavet af sten.
linealis Linealis
Ægyptisk arkitekt.

Navnet kommer af linea, der på latin betyder streg, linje eller lodlinje. Måske ikke lige Linealis’ stærke side.
rodskaeg Rødskæg
Piraternes kaptajn.

Rødskæg er en henvisning til serien “Barbe Rouge” af Victor Hubinon.
treben Treben
Piraternes lyriske styrmand.

Treben har sit navn, da han jo går med stok. Lige som sit forbillede Tripod i serien “Barbe Rouge” af Victor Hubinon taler Treben flydende latin.
simonix Simonix
Formand for fønikisk galajskib.

Fønikerne var et stort handelsfolk, der slog sig ned langs Middelhavets kyst ved Syrien og Libanon omkring 3000 f.Kr. Fønik kommer af det græske foinos, der betyder rød.Navnet Simonix kommer af Simon. Der kan være flere fortolkninger af dette, bl.a. blev apostlen Peter kaldt Simon – Peter var fisker før han fulgte Jesus. Men den mest tydelige henvisning er til Simon Spies (1921-1984), der kaldte sig selv formand for rejsebureauet Spies Rejser.
fixfax Fixfax
Asterix’ britiske fætter.

På engelsk er fix løsningen på et problem, og fax er en forkortelse af facsimile, Facsimile kommer af det latinske fac simile, der betyder lav på samme måde. Den første telefax maskine blev i øvrigt fremstillet i 1861, og den kom derfor frem før den første telefon var tilgængelig.
kleopatra Kleopatra
Født 69 f.Kr. og død 30 f.Kr. Datter af den ægyptiske kong Ptolemaios, og hun blev regent i 51 f.Kr. sammen med hendes bror Ptolomaios, der endnu var et barn. Hun kom hurtigt i strid med broderens formyndere, og i 48 f.Kr. kom Julius Cæsar til Ægypten, og han mæglede i denne strid. Kleopatra fik en søn Cæsarion med Julius Cæsar. Kleopatra begik formentlig selvmord, da det ikke lykkedes hende at besnære den senere erobrer Octavianus.
armamix-fru Fru Armamix
Armamix’ hustru.

På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer.
remouladine Remouladine
Hørmetix’ kone.

Navnet er en henvisning til remoulade, der er tilbehør til nogle typer af fisk. Remoulade laves af majonaise tilsat hakkede agurker, kapers mv. Ordet kommer af det franske remolata, og er sammensat af præfixen re, der betyder igen eller tilbage og det afledte ord moles, der betyder masse på latin.
lillefix Lillefix
Indbygger i gallerbyen (senere flytter hun dog til Condate).

Lillefix er kæreste med Tragicomix og datter af Magnafix.Navnet siger sig selv: En der er lille og fiks, hvilket Lillefix helt åbentlyst er.
gelatine Gelatine
Obelix’ mor.

Gelatine kommer af det franske gélatine og det latinske gelatus, der betyder frosset eller stivnet. Gelatine er lim lavet af ben og størknet til tynde gennemsigtige plader. Det bliver anvendt som fortykningsmiddel i fødevarer under navnet husblas.
tragicomix  Tragicomix
Indbygger i gallerbyen. Kæreste med Lillefix (senere flytter han dog til Condate).

Navnet kommer af tragicocomoedia fra latin, der betyder et skuespil med både tragisk og komisk indhold.Figuren er en karikatur af Jean Marais (1913-1998), en fransk skuespiller der har spillet i op mod 100 franske film.
bellum-justum Bellum Justum
Romersk dekurion.

Bellum betyder krig eller krigstilstand på latin. Iustus betyder redelig eller retfærdig på latin. Bellum iustum er en vending, der betyder retfærdiggørelsen af, at gå i krig.
latraviata Latraviata
Diva.

La Traviata er en opera komponeret af Giuseppe Verdi (1813-1901) i 1853. Operaen følger Alexandre Dumas, den yngre (1824-1895) roman Kameliadamen om den prostituerede Violetta, der forelsker sig i Alfredo. Det hele ender naturligvis tragisk, da Violetta er dødeligt syg med tuberkulose.
prolix Prolix
Profet.

Prolix er på engelsk en person, der fortæller dig mere end du har behov for at vide.
garedunord Garedunord
Slavefoged hos Claudius Quidest.

Gare du Nord er en af Paris’ seks store banegårde. Som navnet siger, ligger banegården i det nordlige Paris, og den blev opført i 1846, men en større banegård blev bygget til åbning i 1864. Stationen er løbende blevet udbygget, og i dag er der 44 perroner.
caesar Julius Cæsar
Født 100 f. Kr. og død 44 f. Kr. Romersk feltherre og statsmand. Undertvang Gallien 58-53, Britanien 55-54 og Germanien 55-53. Kæmpede i 57 mod Belgierne. Hovedkampene med Vercingetorix drejede sig om bopladserne Avaricum, Gergovia og Alesia. Blev dræbt med en dolk af sin yndling Marcus Junius Brutus.
curagius Curagius
Romersk legionær og frivillig spion.

Navnet henviser til ordet courage, der betyder mod på fransk.
caius-infarctus Caius Infarctus
Uheldig romer i Geneve, der konstant taber sit brød i ostefonduen.

Gaius eller Caius var et almindeligt romersk fornavn, der stammede fra det etruskiske Cai, der betyder “Jeg er glad”.   Infarctus henviser til infarkt, der er pludselig og massiv celledød i et organ, der oftest er grundet i en defekt i blodtilførslen.
choleramorbus Choleramorbus
Cæsars medicamentarus.

Navnet er sammensat af cholera (kolera) og morbus. Kolera kommer af det græske kholera, der er afledt af khole, som betyder galde. Morbus kommer af latin og betyder sygdom. Cholera Morbus blev brugt som betegnelse for en ikke epidemisk kolera i den 19. århundrede.
timeo-danaos Timeo Danaos
Centurion og personlig træner for Mollusculus.

Navnet stammer fra udtrykket Timeo danaos et dona ferentis, som Virgil skrev i hans storværk Æneiden. Virgil, der egentlig hed Publius Vergilius Maro (70 f.Kr.-19 f.Kr.) blev en stor digter og forfatter. Æneiden handler om sagnet om Æneas. Sætningen ovenfor betyder: “Jeg frygter grækerne, selv når de medbringer gaver”. I skaklitteraturen er der en direkte henvisning til den græske ofring, der betyder, at man ofrer sin løber for h-bonden for at kunne få en større gevinst bagefter. Timeo Danaos betyder Jeg er bange for grækere, hvilket han jo har god grund til (tak til Adam Schwartz).
mollusculus Mollusculus
Legionær og olympisk håb.

Navnet er diminutivform af det latinske molluscus, der betyder lille og svag eller lille skvat (tak til Adam Schwartz).
clemmellus Clemmellus
Centurion i Solarium.

En klemmelus er en blodansamling, der opstår efter et slag eller hvis man f.eks. har fået fingeren i klemme i en dør.Personen er en karikatur af Pierre Tchernia (1928-2016), der var ven og kollega med Uderzo og Goscinny. Tchernia var bl.a. fransk TV’s første nyhedsoplæser, han var medforfatter bag flere af tegnefilmene om Asterix og Obelix, ligesom han spillet roller i en lang række franske film. Han optræder desuden i TRØJ uden navn.
minamanda Minamandavarfrakertemix a’ka Minamanda
Korsikansk klanhøvding.

Navnet kommer fra sangen Min Amanda var fra Kerteminde, der er en gammel dansk sang af ukendt oprindelse.
biscuitetrix  Biscuitetrix
Rådgiver for gallerhøvdingen Guvernix.

Biscuit er det engelske ord for kiks, og det stammer fra latin, hvor det betyder bagt to gange.Navnet har dog nok denne simple betydning: Beskidte tricks. Tak til Jesper Højland
gyldenrostix Gyldenrøstix
Uovervindelig hane.

Hanens navn er en gylden røst. Vendingen bruges i N. F. S. Grundtvigs (1783-1872) pinsevise.
pepe Pepe a’ka Perikles Calamar y Tinta
Spansk høvdingesøn.

Perikles (495-429 f.Kr.) var en græsk politiker fra Athen, der gennemførte en lang række reformer, bl.a. begrænsede han aristokratiets magt. Under Perikles nåede Athen højdepunktet af sin politiske og kulturelle magt.Calamar y Tina betyder blæksprutte og blæk på spansk.
vanderkix Vanderkix af Nerviernes
Belgisk høvding.

Van der betyder af den på flamsk, dvs. hvilken familie kommer man fra. Kix eller kiks er jo et lille tørt, sprødt stykke bagværk. Nerviernes henviser til, at han hører til Nervii, der var en af de mest magtfulde stammer, og de holdt stand mod Julius Cæsar i 57 f.Kr. Efter en del tumult sluttede stammen sig til Quintus Tullius Cicero (102-43 f.Kr.) i 53 f.Kr.
pschychopathus Pschychopathus Provocalorius
Romersk provokatør.

Pschychopathus er en sammenskrivning og henviser til det latinske pathos og logi, hvor pathos betyder lidelse og logi er læren om noget. En psykopat er en person med et abnormt sjæleliv og personlighedsforstyrrelser. Provocalorius er sammensat at to ord, hvor den første del stammer fra det latinske provocator, der er en person, der søger at fremkalde uroligheder. Anden del er ordet kalorius, der formentlig er en omdannelse af navnet Karolus. Ordet betyder fyr eller krabat.Personen kan være en karikatur af Amerikansk-Rumænske skuespiller Edward G. Robinson (1893-1973).
thorben Thorben
Vikingebarn.

Et dansk navn, der oprindeligt kommer af Torbjørn. Samtidig er den første del af navnet en reference til den nordiske gud Thor, der er gud for lyn og torden. Thor er søn af Odin og Jord.
spiritus-gravis Spiritus Gravis
Romersk centurion med en uromersk næse. Han er stationeret ved Alesia.

Spiritus betyder luft, åndedrag, ånd eller inspiration på latin. Gravis betyder tung, besværlig eller byrdefuld. Adam Schwartz foreslår, at navnet også kan være direkte fordansket, så det betyder hård spiritus.
praefix Præfix
Gallisk kul- og vinhandler i Gergovia.

Navnet kommer af det latinske praefixum, der betyder foransætte. I dansk grammatik er præfiks en forstavelse, der sættes foran et ord, der i forvejen har en selvstændig betydning.
centuriona Centuriona
Kvindelig centurion.

Navnet er femininum af centurion, der er hærfører for en Centurie, som er en hæropdeling på 100 mand. I virkeligheden varierer dette meget. Lederen af hver lejr er f.eks. centurion.

Steder

Kronologisk Betydning eller kommentar
Gallien Kommer af det latinske Gallia. Landet omfattede det nuværende Frankrig, Belgien, det vestlige Schweiz, dele af Holland og Tyskland vest for Rhinen.
Lutetia Parisiorum Det oprindelige latinske navn for Paris. Lutetia stammer formentlig fra asien og betyder mudder, der skulle hentyde til marsken, der oprindeligt lå langs floden Seine.
Provincia Kommer fra latin og betød oprindeligt den virkekreds, som tildeltes de romerske embedsmænd. Senere blev betegnelsen om bestyrelsen af en erobret landsdel og gik derved over til at betegne landsdelen selv. I nyere tid anvendes provins som modsætningen til hovedstaden.
Akvitania Kommer af det latinske Aquitania, der var den romerske navn for den del af Frankrig, der befandt sig syd for floden Garonne mellem Bordeaux og Toulouse og nord for Pyrenæerne.
Akvarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Akvarium kommer af det latinske aquarius, der betyder vandholdig. Anvendes i dag om kummer til fisk eller en bygning, der rummer akvarier, f.eks. Danmark Akvarium.
Solarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. En havsnegl, der hører hjemme i de varme have specielt omkring Kina. Der er næppe her tænkt på det nyere ord for en kunstig sol.
Terrarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Terrarium er afledt af det latinske terra, der betyder land samt en analogi til akvarium. Et terrarium anvendes om en glaskasse til typisk krybdyr.
Perikum En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Kommer af det græske hypereikon, der er en lyngart fra slægten hypericum.
Gallia Belgica Det romerske navn for det område, der i dag omfatter det sydlige Holland, Belgien, det nordøstlige Frankrig og det vestlige Tyskland.

Kommentarer

Side_Rude Kommentar
Side 5
Rude 6
Podagra kommer af græsk, og det betyder gigt i fødderne specielt i storetåen.
Side 6
Rude 6
Homie er en forkortelse af det amerikanske Homeboy. Slangordet startede blandt unge latinamerikanere i starter af 1960’erne. Ordet betydet en mand hjemmefra.

Avantgarde kommer fra fransk, hvor første led kommer af det latinske abante, der betyder fremad. Andet led betyder fortrop på fransk. Ordet anvendes om folk, der går i spidsen for en ny retning.
Side 7
Rude 2
Massilia blev grundlagt 600 f.Kr. af grækerne under navnet Massalia. Efter romerne erobrede byen 49 f.Kr. ændrede den navn til Massilia. Byen hedder Marseille i dag, og det er Frankrigs næststørste by placeret i den sydvestlige del af Frankrig ved Middelhavet.
Side 11
Rude 1
Se mig hoppe, se mig løbe henviser til I can hop, I can run, som er de første ord med tilhørende lydskrift i Engelsk Begynderbog, som blev brugt i skolerne i første halvdel af 1900-tallet. Bogen er skrevet af Otto Jespersen (1860-1943), som er internationalt anerkendt for sin forskning i fonetik, engelsk og grammatik (tak til Peter Stenbæk).
Side 11
Rude 2
Brog var oldtidsbukser med kropsnær pasform brugt i jernalderen af mænd hos de germanske folk, som en del af dragten. Brogene kunne være helt lange med fødder, men det var mest almindeligt, at de dækkede kroppen fra hofter til knæ, så der blev bundet hoser eller bensvøb om fødder og underben. De blev holdt på plads med en form for bælte.
Side 11
Rude 3
Jeg sætter min hat, som jeg vil er fra Klaus Rifbjergs (1931-2015) filmmusical Jeg er sgu min egen fra 1967. Musikken er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre (1924-2020).
Side 11
Rude 4
Delirant isti romiani betyder De er skøre, de romere på latin.
Side 11
Rude 6
Asterix er forvandlet til Spirillen, og det er som nævnt en hyldest til André Franquin (1924-1997), der stod bag Kvik og Splint (Spirou et Fantasio) samt Vakse Viggo (Gaston Lagaffe).
Side 12
Rude 3
Condatum eller Condate opstod før Kristi fødsel og skiftede under det romerske styre navn fra Condate til Condate Riedonum. Condate blev grundlagt hvor floderne Vilaine og Rance løber sammen, og navnet betyder da også sammenløb. Efter Vercingetorix overgav sig til Julius Cæsar blev byen annekteret af Romerne. Byen ændrede senere navn til Rennes, og det er hovedbyen i Bretagne. Rennes ligger lidt syd for vores gallerby.
Side 15
Rude 1
Alexandria blev grundlagt 334 f.Kr., og den blev underlagt romersk styre i 80 f.Kr. Alexandria er Ægyptens største havneby placeret 200 km. nordvest for Cairo. Byens navn stammer fra grundlæggeren Alexander den Store.
Side 15
Rude 2
Altingharsinpris er blot en sammentrækning af sætningen Alting har sin pris. Han har designet det Skæve Tårn i Pisa, der i blev bygget i tre etaper over 200 år, og det stod færdigt i 1372. Tårnet begyndte at synke allerede i 1178.
Side 15
Rude 4
Qui bono amat, bono castigat er latin, og det kan oversættes til det danske ordsprog Den man elsker, tugter man.
Side 15
Rude 5
Titanix henviser til RMS Titanic, der var det største dampdrevne skib på sin tid. Titanic forliste om natten mellem den 14. og 15. april 1912, og det var et af de største forlis i fredstid. Titanic stødte ind i et isbjerg, og der var kun 706 overlevne ud af 2.223 om bord.

Felix natalis dies sit tibi er den latinske betegnelse for Tillykke med fødselsdagen.
Side 16
Rude 2
Gergovia var en gallisk by syd for Clermont-Ferrand i det centrale Frankrig. Gergovia var placeret på vanskelig tilgængelig høj, der i dag kaldes Mont Gergoie. Vercingetorix forsvarede byen mod romerne i 52 f. Kr.
Side 16
Rude 11
MR står for Magnetisk Resonans, og det er en scanningsform, hvor radiobølger og magnetisme anvendes til at danne billeder af kroppens indre. Mixtur kommer af det latinske miscere, der betyder blande, mens radiation kan henvise til radium, der betyder stråle på latin.
Side 17
Rude 1
Morfologisk kommer af det græske morphe (form) og logos (logik. lære), så det betyder formlære.
Side 17
Rude 6
L’uomo vitruviano er en tegning af Leonardo da Vinci (1452-1519). Originaltegningen bliver opbevaret på Gallerie dell’Accademia i Venedig.
vitruvianoleonardo-obelixEcce Homo er latin, og det betyder Se, hvilket menneske.In medio stat virtus er latin for I midten står dyden, altså dyden i midten. Sætningen er oversat fra græsk, hvor filosoffen Aristoteles (384 f.Kr.-322 f.Kr.) bl.a. brugte denne sætning til at definere hvad dyd er.
Side 18 Elastix var en romersk bueskytte og hjulfabrikant. Han finder Vercingetorix’ skjold efter denne har nedlagt det for (og på) fødderne af Cæsar ved Alesia. Navnet henviser til elastik, der er et gummibånd. Pudsigt at en hjulfabrikant har lavet en rejseguide – mange år senere udgav dækfabrikanten Michelin en tilsvarende guide.

Teutates (eller Toutatis) var en af de gamle keltiske guder. Navnet betyder “stammens far”, og han var gud for krig, vækst og rigdom. Teutates blev også tilbedt af gallerne.

Armorica er det romerske navn for det område, der i dag betegnes som Bretagne. Vores gallerby ligger i dette område lidt nord for byen Brest, der dog først bliver grundlagt i 300-tallet.

Vi har lejrbål her er dansk sang af ukendt oprindelse.

Sestertius var en romersk sølvmønt, og i flertal bliver det til sestertier. En legionær fik ca. 700 sestertier om året.

 Side 19 Måneder og steder er forklaret under teksten.

Beatnix henviser til beatnik, der var en stereotype i 1950’erne og 1960’erne for den unge generation, der gik op i musik og anti-materialisme. Beatniks var en forløber for hippiebevægelsen.
Side 20 Amforahalse henviser til flaskehalse. Amfor kommer af det græske amfora, der var en af de almindeligst forekommende oldgræske vasetyper. Ordet er afledt af amphi, der betyder på begge sider, og vasetypen har da også to hanke.

Pax Romana betyder Romersk fred på latin. Udtrykket bruges til at beskrive en lang periode med fred indenfor Romerriget. Pax Romana menes at have varet fra 29 f.Kr., da kejser Augustus erklærede en ende på de store borgerkrige, til år 180 da kejser Marcus Aurelius døde. Pax Romana forhindrede ikke romerne i at udkæmpe krige med deres nabostater.

Side 21 Mil kommer af det latinske milia passuum, der betyder tusinde skridt. Den danske mil er 7.532 meter, mens den romerske kun er på 1.479 meter. Danskerne tog tydeligvis noget længere skridt end romerne!

Cirkus Maximus var en gammel arena og stort forlystelsesområde i Rom. Centrum for Cirkus Maximus var den store vædeløbsbane, der var 600 meter lang, hvor 12 hestespand kunne konkurrere samtidig. Der er ikke meget tilbage af Cirkus Maximus nu – kun et stort grønt område i midten af Rom.

Colonia Copia Claudia Augusta Lugdunum hedder i dag Lyon og er placeret i det sydøstlige Frankrig. Byen var en vigtig romersk by, der blev grundlagt 43 f.Kr. af Lucius Munatius Plancus. Byen var hovedstad i den romerske provins Gallia Lugdunensis. De romerske kejsere Claudius og Caracalla er født i byen. Byen er opkaldt efter solguden Lugh.

Gadus er som skrevet den latinske betegnelse for en torsk. Gadidae er familienavnet for alle torsk.

Florere betyder som skrevet blomstre.

C pro C betyder direkte 100 for 100, og er den tidlige latinske betegnelse for 100%.

Viderupta kan være en sammen trækning af de latinske ord vide, der betyder se og rupta, der betyder afbrudt eller brækket. Viderupta kan derfor være et afbræk for den lange og ensformige ture på de romerske veje.

Kærrotel er en omskrivning af motel, der er et hotel designet til bilister. Typisk parkerer man lige uden for sit værelse.

Den lille mand, der viser vej er symbolet for Antar, der var en Fransk benzinselskab. Selskabet blev senere overtaget af Elf.

Side 22 Aquitanervin kommer fra området Aquitaine, der ligger i det sydvestlige Frankrig. Hovedstaden i området er Bordeaux.

Amfor kommer af det græske amfora, der var en af de almindeligst forekommende oldgræske vasetyper. Ordet er afledt af amphi, der betyder på begge sider, og vasetypen har da også to hanke.

Pilum var et romersk kastespyd.

Ben Hur: A Tale of the Christ er en roman skrevet af Lew Wallace (1827-1905) i 1880, og romanen er sidenhen blevet filmatiseret bl.a. i den 11 gange  Oscarvindende version fra 1959. Judah Ben Hur var en jødisk prins og købmand i Jerusalem i år 26.

Mutina var det tidligere navn for byen Modena, hvor Ferrari bliver produceret.

Hereford er en britisk katedralby, der ligger i det vestlige England, og de er bl.a. kendt for en kvægrace af samme navn.
Side 23 Cafeolix er en korsikansk cafeejeri Marssilia, der optræder i KORS. Navnet er en henvisning til kaffe med mælk – Café au lait.

Den nuværende route N115 ligger i sydfrankrig, mens regionen Auvergne ligger i det centrale Frankrig.

Side 24 RER står for Réseau express régional d’Île-de-France, der er et trafiksystem bestående af hurtige togforbindelser, der forbinder Paris’ centrum med byens forstæder.

På kruset står der formentlig Souvénir de Lutece, le grand colombier, og første del betyder, at kruset er en souvenir fra Lutece (Paris). Anden del er lidt kryptisk, men det kan henvise til en en høj i Rhone området, og Eiffeltårnet er højen i Paris!

GPS står for Global Positioning System, og det er et system til navigation på jorden. Ved hjælp af tre satellitter kan man bestemme sin position, og med én mere, kan man også bestemme højden. Systemet blev oprindeligt udviklet af det amerikanske forsvar.

Talenter var møntfoden omkring Middelhavet, hvor en kobbertalent var en stor kobberbare, der havde form som en udspændt oksehud, idet prisen for en okse var netop en kobbertalent. Sølv- og guldtalenter var naturligvis forholdsmæssigt mere værd.

Bonusmalus optræder LATR.

Side 25 Helvetia var den romerske betegnelse for en central region i Europa, der omfattede et plateau mellem Alperne og Jura bjergene. Helvetia svarer stort set til det moderne Schwiez, og navnet Helvetia bliver stadigvæk anvendt i poisien.

Cortepusterum er sammensat af corte, der kommer af cohors, som bl.a. betyder en gård eller en plads. Så der er tale om et kort fra et afslappende sted.
Side 26
Rude 4
De tre illustrationer er en hyldest til følgende LP covers:

Abbey Road, Beatles, 1969
One Step Beyond, Madness, 1979
Thriller, Michael Jackson, 1982 (Tak til Peter Stenbæk)
Side 28 Hyldest til Dany mellem rude 2 og 3 henviser til den belgiske tegneserieforfatter Daniel Henrotin (1943- ), kaldet Dany, som hovedsagelig tegner smukke damer i for lidt tøj samt serien Oliver og Colombine.
Side 28
Rude 4
Internetadressen skal henvise til Gallien med .gl. Dette domæne er i dag Grønlands.

Aleria var en by på Korsika. Aleria er grundlagt ca. 560 f.Kr., og det blev en romersk provins i 259 f.Kr. På det tidspunkt var det hovedbyen på Korsika.

Honesta Missio er latinsk og det betyder en ærefuld hjemsendelse (fra militæret). Legionærerne havde, fra 1. århundrede og frem gennemsnitligt en samlet tjenestetid på 25 år, hvor de første otte år blev betragtet som rekruttid. Første kontrakt var på 20 år. Man kunne derefter få en tillægskontrakt på fem år som veteran med en ekstra halv løn i lønningsposen.

Side 30 Mona Lisa (La Gioconda) af Leonardo da Vinci (1452-1519). Maleriet hænger på Louvre i Paris.
mona-lisaleonardo-littenix
Side 31
Rude 2
Designius fremlægger tegningerne til Parc Astérix, der ligger 40 km. nord for Paris. Parken blev åbnet i 1989.
Side 32
Rude 1
Detstoresus eller Det store sus kommer oprindeligt fra en vise i Cirkusrevyen 1956 med Elga Olga. Sangen blev også kaldt Fejøvalsen.
Side 33 Jupiter er den øverste gud i den romerske mytologi. Han var gud over himmlen samt gud over lyn og torden. Hans ligemænd er den græske Zeus og den nordiske Thor.
Side 39
Rude 3
Vis Comica kommer af latin og betyder Komisk kraft.

Maius er det latinske navn for måneden maj.
Side 41
Rude 5
Eleonoradus er skuespiller i SKAT, og han er nu blevet instruktør. Navnet henviser til Eleonora, og den mest kendte af slagsen må være Eleonora Christine (1621-1698), der var datter af Christian d. IV og gift med Corfitz Ulfeldt. Hun blev kendt skyldig som medskyldig Corfirtz Ulfeldts landsforrædderi og tilbragte knap 22 år i Blåtårn som fange.

Logistix henviser til logistik, der kommer af det græske logistikos. Logistik er metoden for håndtering af varer, information mv.

Canalplus (Canal +) er en fransk tv-kanal, der blev lanceret i 1984.

Side 42
Rude 2
Idefix’ stunt med at knække næsten af er en henvisning til KLEO, hvor Obelix knækker næsten af Sfinx’en i Giza.
Side 42
Nederst
The Thinker (Le Penseur) af Auguste Rodin (1840-1917). Statue af bronze, der er placeret på Musée Rodin i Paris.
taenker-rodinrodin-obelix
Side 43 Liberty Leading the People (La Liberté guidant le peuple) af Eugène Delacroix (1798-1863). Maleriet har hængt på Louvre i Paris siden 1874.
Eugene-Delacroixsdelacroix-godemine
Side 44
Rude 4
Billederne på væggen er en hyldest til Andy Warhol (1928-1987), der var en af hovedmændene bag Pop-Art bevægelsen. Warhol har lavet serier med bl.a. Reigien Queens og Marilyn Monroe.
Side 45
Rude 1
The Scream (Skrik) af Edvard Munch (1863-1944). Munch malere flere versioner og Munch Museet har to eksemplarer, Det Norske Nationalgalleri har et og det sidste er i privateje.
edvard-munch-screammunch-uderzo
Side 45
Rude 3
Rindalus kan være en hyldest til Peter Rindal (1923-2009), der grundlage rindalismen, der var en folkelig modstand i midten af 1960’erne mod statsstøtte til kunstnere og specielt moderne abstrakt kunst.
Side 46
Rude 5
The Desperat Man af Jean Désiré Gustave Courbet (1819–1877). Maleriet er i privateje.
Gustave_Courbet_auto-retratocorbert-uderzo
Side 47 Vertumnus af Giuseppe Arcimboldo (1527-1593). Maleriet hænger på Skokloster Slottet i Sverige.
Arcimboldo_vertemnusarchimboldo-uderzo
Side 47 Veni vidi vici betyder Jeg kom, jeg så, jeg sejrede på latin. Ordene blev udtalt af Julius Cæsar i august 47 f.Kr. efter en sejr i Pontur, Orienten.
Side 48 Olympia af Édouard Manet (1832-1883). Maleriet hænger på Musée d’Orsay i Paris.
Olympia-manetmanet-uderzo
Side 49 Napoleon Crossing the Alps (Le Premier Consul franchissant les Alpes au col du Grand-Saint-Bernard) af Jacques-Louis David (1748-1825). David malede fem versioner, og et hænger på Palace du Versailles.
Jacques-Louis_Daviddavid-uderzo
Side 50
Rude 2
Cæsarion (47 f.Kr.-30 f.Kr.) betyder lille Cæsar, og han var den eneste søn af Julius Cæsar og dronning Kleopatra af Ægypten. Cæsarion blev den sidste farao i Ptolemaios-dynastiet, og han blev udnævnt til medregnet i 44 f.Kr. – kun tre år gammel. Ptolemæus XV blev udnævnt, så hans mor kunne holde sig på tronen. Da Octavian invaderede Ægypten i 30 f.Kr. begik Kleopatra selvmord, og Cæsarion blev myrdet af Octavian.

Marcus Junius Brutus født 85 f.Kr. og begik selvmord i 42 f.Kr. Efter mordet på Cæsar i 44 f.Kr. tog Brutus til Makedonien, og blev overvundet i det andet slag om Philppi.
Side 50
Rude 6
Medicamentarus er Cæsars eget navn for hans farmaceut Choleramorbus.
Side 51
Rude 7
Hil Cæsar! De, der skal tjene dig, hilser dig! er en omskrivning af Hil Cæsar, de som skal dø hilser dig!, der på latin er Ave Cæsar morituri te salutant! Ordene blev råbt af gladiatorerne, når de hilste kejseren.
Side 52
Rude 7
Hil Cæsar! De, der skal drikke din skål, hilser dig! er samme omskrivning som ovenfor.
Side 53
Rude 2
Ricinus communis er en tropeplante, hvoraf der udvindes amerikansk olie.
Side 54 og 55 Joyeux anniversaire betyder Tillykke med fødselsdagen på fransk.