Asterix > Albums > ALPE

Asterix i Alperne!

16-ALPE-forside.gif (87289 bytes) Tegning: Albert Uderzo
Tekst: René Goscinny
Oversættelse: Per Då
Originaltitel: Astérix chez les Helvètes
Udgivet: 1970

 

Synopsis
Condatum er det romerske centrum for de berømte eller måske nærmere de berygtede orgier. De fleste af skattekronerne går til finansiering af disse orgier, og Rom bliver mistænkelige, så de sender en kvæstor for at undersøge sagerne. Guvernør Corpus Bombastus forgiver kvæstoren for at slippe af med ham, men kvæstoren får tilkaldt Miraculix, der tager kvæstoren med til gallerbyen for at beskytte ham. Asterix og Obelix tager til Helvetia for at finde en Edelweiss, der kan kurere kvæstoren. Vores venner bliver udsat for Schweizisk bankvæsen, alpehorn, fondue, Folkeforbundet og Røde Kors på deres færd for at plukke en Edelweiss. Efter alle strabadserne kommer Asterix og Obelix hjem med en blomst, og kvæstoren bliver rask - faktisk så rask, at kvæstoren kan vise guvernør Corpus Bombastur, hvem der er øverste chef.

 

Personer
Kronologisk Betydning, oprindelse eller kommentar
Hørmetix
hormetix.gif (4176 bytes)
Gallerbyens fiskehandler.

Hørmetik er en dobbelthed mellem hørm, der betyder stank (og det henviser uden tvivl til de ikke altid friske fisk fra Hørmetix) samt til hermetik, der er en ældre betegnelse for hermetisk lukkede dåser med fiskekonserves (tak til Jens Erik Buur).

Senilix
senilix.gif (5952 bytes)
Gallerbyens ældste beboer - omkring de 100 år.

Senilix henviser til det latinske senilis, der betyder oldingeagtig. Stammen af ordet er senex, der betyder gammel eller olding.

Miraculix
miraculix.gif (9331 bytes)
Troldmanden/druiden i gallerbyen. Han besidder den hemmelige opskrift på trylledrikken.

Miraculix kommer af mirakel, hvilket betyder en overnaturlig hændelse, der måske kan forklares.

Armamix
armamix.gif (37078 bytes)
Gallerbyens smed. Hænger ofte ud med Hørmetix med hvem han har et had/kærligheds forhold til. Armamix slår ofte Trubadurix i hovedet med forskellige remedier, for at få ham til at stoppe med at synge.

På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer.

Asterix
asterix.gif (5674 bytes)
Helten i vor historie. Fortolkningen af navnet kan komme af:

1. Ordet Asterisk kommer af græsk og betyder stjernelignende eller stammer fra stjernerne.

2. Asteriskos kommer af græsk og er et kritisk, sædvanligvis rødt tegn (*) med hvilket oldtidens filologer frikendet steder i et håndskrift for mistanke om uægthed eller upålidelighed eller også erklærede dem for særlig smukke og værd at lægge mærke til. Det modsatte tegn var Obeliskos (†). Nu anvendes symbolet (*) til at fremhæve steder eller henvise til en fodnote.

3. Aster kommer af det latinske navn for stjerne og rix henviser til det latinske rex, der betyder konge.

Obelix
obelix.gif (7030 bytes)
Asterix' bedste ven. Faldt i gryden med trylledrik og får ikke noget sidenhen undtagen i [KLEO] og [SØS]. Der er flere muligheder for fortolkninger navnet:

1. En obelisk er et typografisk symbol (†), der oprindeligt blev anvendt til at markere noget var uægte eller værdiløst. Ordet kommer af det græske Obelos eller Obeliskos, og symbolet var det modsatte af Asteriskos (*). Nu anvendes symbolet til at markere en fodnote eller dødsdatoen for en person.

2. På græsk lyder obelix som ovelias (ovelos), der er oldgræsk for det spyd gallerne brugte til at stege vildsvin over åben ild. Måske den bedste forklaring, når man tænker på Obelix' madvaner.

3. Obelisk er et stenmonument med fire sider og en pyramidetop, f.eks. som centrum af Place de la Concorde i Paris

Idefix
idefix.gif (5347 bytes)
Obelix' bedste ven. Han bliver altid ked af det, når træer vælter.

Navnet er en direkte oversættelse af det franske navn, og det betyder en fiks idé. Det franske navn blev valgt af læserne af Pilote i 60'erne.

Majestix
majestix.gif (6717 bytes)
Høvding for gallerbyen.

Kommer af det latinske majestas, der i antikkens Rom var betegnelsen for folkets og statens værdighed. Senere blev begrebet overført til en kejserlig person, og dermed fulgte, at selv ubetydelige fornærmelser mod denne person, ofte blev genstand for vilkårlig forfølgelse og streng straf.

Corpus Bombastus
bombastus.gif (16520 bytes)
Romersk guvernør i Condate.

Corpus betyder legeme på latin og bombastus henviser til bombastisk, der betyder svulstig eller pralende. Ordet stammer fra det græske bombyx, der betyder bomuld.

Eucalyptus
eucalyptus.gif (20419 bytes)
Romersk skatteopkræver i Condate.

Navnet stammer fra latin og græsk, hvor eu betyder godt og kalyptus betyder dækket eller tilhyldet. Eukalyptus er også navnet på et træ af myrtefamilien, der gror i Australien.

Summa Summarum
summa-summarum.gif (7603 bytes)
Kvæstor for Cæsar.

Summa summarum betyder summernes sum på latin. I overført betydning betyder det den endelige sum eller det endelige resultat.

(Gaius) Diplodocus
diplodocus.gif (87506 bytes)
Guvernør i Genava.

Gaius eller Caius var et almindeligt romersk fornavn, der stammede fra det etruskiske Cai, der betyder "Jeg er glad". Diplodocus var en dinosaurus på 11-16 tons, der levede i juratiden for 150 millioner år siden.

Caius Infarctus
caius-infarctus.gif (41045 bytes)
Uheldig romer i Geneve, der konstant taber sit brød i ostefonduen.

Gaius eller Caius var et almindeligt romersk fornavn, der stammede fra det etruskiske Cai, der betyder "Jeg er glad".   Infarctus henviser til infarkt, der er pludselig og massiv celledød i et organ, der oftest er grundet i en defekt i blodtilførslen.

Charmonix
charmonix.gif (142554 bytes)
Hotelejer i Geneve.

Charme kommer af det latinske carmen, der betyder tryllesang, men betydningen nu til dags er mere tiltrækning eller ynde.

Zurix
zurix.gif (9764 bytes)
Bankbestyrer i Geneve.

Navnet henviser til byen Zürich i Schweiz. Schweiz er kendt for deres bankhemmelighed, hvilket betyder, at de ikke har pligt til at oplyse myndighederne om kundernes indeståender.

Trubadurix
trubadurix.gif (40215 bytes)
Gallerbyens skjald, spillemand og sanger! Ender i sidste rude i hvert album med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere festmiddagen med sang. Dette er dog ikke tilfældet i GGAL, VIKI, SKRK, OLYM, BYPL, GAVE, AMER, ØST og ROSE (indtil Asterix Fodnoter er færdig!).

Troubadour var en middelalderlig digter fra sydfrankrig nærmere betegnet Provence. Ordet oprinder af trobador, der betyder "den der finder".

 

Steder
Kronologisk Betydning eller kommentar
Gallien Kommer af det latinske Gallia. Landet omfattede det nuværende Frankrig, Belgien, det vestlige Schweiz, dele af Holland og Tyskland vest for Rhinen.
Lutetia Parisiorum Det oprindelige latinske navn for Paris. Lutetia stammer formentlig fra asien og betyder mudder, der skulle hentyde til marsken, der oprindeligt lå langs floden Seine.
Provincia Kommer fra latin og betød oprindeligt den virkekreds, som tildeltes de romerske embedsmænd. Senere blev betegnelsen om bestyrelsen af en erobret landsdel og gik derved over til at betegne landsdelen selv. I nyere tid anvendes provins som modsætningen til hovedstaden.
Akvitania Kommer af det latinske Aquitania, der var den romerske navn for den del af Frankrig, der befandt sig syd for floden Garonne mellem Bordeaux og Toulouse og nord for Pyrenæerne.
Akvarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Akvarium kommer af det latinske aquarius, der betyder vandholdig. Anvendes i dag om kummer til fisk eller en bygning, der rummer akvarier, f.eks. Danmark Akvarium.
Solarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. En havsnegl, der hører hjemme i de varme have specielt omkring Kina. Der er næppe her tænkt på det nyere ord for en kunstig sol.
Terrarium En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Terrarium er afledt af det latinske terra, der betyder land samt en analogi til akvarium. Et terrarium anvendes om en glaskasse til typisk krybdyr.
Perikum En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Kommer af det græske hypereikon, der er en lyngart fra slægten hypericum.
Gallia Belgica Det romerske navn for det område, der i dag omfatter det sydlige Holland, Belgien, det nordøstlige Frankrig og det vestlige Tyskland.
Condate Byen opstår før Kristi fødsel og skiftede under det romerske styre navn fra Condate til Condate Riedonum. Condate blev grundlagt hvor floderne Vilaine og Rance løber sammen, og navnet betyder da også sammenløb. Efter Vercingetorix overgav sig til Julius Cæsar blev byen annekteret af Romerne. Byen ændrede senere navn til Rennes, og det er hovedbyen i Bretagne. Rennes ligger lidt syd for vores gallerby.
Genava Genava blev grundlagt af kelterne, og byen hed Geneva, men Romerne kaldte byen Genava, og den blev til en romersk provins i 58 f.Kr. Byen hedder i dag Geneve og er den næststørste by i Schweiz. Den ligger i vestligste hjørne af Schwiez.
Helvetia Helvetia var den romerske betegnelse for en central region i Europa, der omfattede et plateau mellem Alperne og Jura bjergene. Helvetia svarer stort set til det moderne Schwiez, og navnet Helvetia bliver stadigvæk anvendt i poisien.

 

Kommentarer
Side, rude Kommentar
Forside Ideen med at sende Asterix, Obelix og Idefix til Schwiez var et forslag fra den daværende franske premierminister Georges Pompidou, der senere blev præsident.
Side 6
Rude 7
Teutates (eller Toutatis) var en af de gamle keltiske guder. Navnet betyder stammens far, og han var gud for krig, vækst og rigdom. Teutates blev også tilbedst af gallerne.
Side 7
Rude 1
Condate blev grundlagt hvor floderne Vilaine og Rance løber sammen, og navnet betyder da også sammenløb. Efter Vercingetorix overgav sig til Julius Cæsar blev byen annekteret af Romerne. I dag hedder byen Rennes, og den ligger i Britanien i det nordøstlige Frankrig.

Roms forfald begynder måske her, men det varer til 476, hvor den sidste kejser Romulus Augustus dør. Herefter afløses kejserne af det Byzantinske rige, Ostrogoterriget og det Tysk-romerske rige.

Scenen er inspireret af Frederico Fellinis film Satyricon fra 1969.

Side 7
Rude 2
Jupiter er den øverste gud i den romerske mytologi. Han var gud over himmlen samt gud over lyn og torden. Hans ligemænd er den græske Zeus og den nordiske Thor.

Fellinus er en hyldest til Frederico Fellini, hvis film Satyricon fra 1969 har inspireret til denne scene.

Side 8
Rude 1
Oms står for omsætningsafgift, og det blev indført i 1962 i Danmark og udgjorde 9%. Omsen blev alene opkrævet i detailledet. I 1967 blev omsen afløst af momsen, der bliver opkrævet i hvert led af sælgeren. Moms står for meromsætningsafgift, og den har siden 1992 udgjort 25%. Tiende var en skat, der blev indført i 1100-tallet af Kong Niels, hvor bønderne skulle betale en tiendedel af deres afgrøder til kirken. Denne skat varede - med løbende justeringer - frem til 1920, hvor den blev afløst af kirkeskatten. Told er en afgift, der lægges på varer, der indføres i landet. Proppenge er en betaling for at få lov til at nyde medbragte drikkevarer i en restaurent. Tribut kommer af det latinske tributum, der betyder skat eller afgift. En sportel kommer af det latinske sportula, der betyder en lille kurv, hvor man oprindelig modtog almisser.
Side 8
Rude 8
Kvæstor kommer af det latinske quaestor, der betyder en anklager i mordsagere. Senere blev det anvendt om en embedsmand, der arbejdede for finansvæsenet, og det var det første embede på rangstigen i Romerriget. I dag anvendes titlen på Københavns Universitet om den forretningsansvarlige.
Side 9
Rude 6
Ave betyder hil på latin.
Side 12
Rude 4
Valetudinarium stammer fra det latinske valetudo, der betyder sundhed. Vindonissæ var en romersk lejr, placeret der, hvor den Schwieziske by Windisch ligger i dag.

Massilia blev grundlagt 600 f.Kr. af grækerne. Efter romerne erobrede byen 49 f.Kr. ændrede den navn til Massilia. Byen hedder Marseille i dag, og det er Frankrigs næststørste by placeret i den sydøstlige del af Frankrig ved Middelhavet.

Side 12
Rude 7
Cucurbitulæ var en blodkop, der var et lille stykke horn, som blev sat fast på et rids i huden, så blodet kunne løbe fra.
Side 13
Rude 1
Apollinaris er et latinsk adjektiv, der henviser til den græske og romerske gud Apollo eller Apollon. Apollo, er lysets og sangens gud, og hun var datter af guderne Zeus og Leto, og dermed tvillingesøster til Arthemis.
Side 13
Rude 2
Foibos eller Phoibos er et kaldenavn for Apollon. Han skal ikke forveksles med Phoebus, der var det latinske kaldenavn for solguden.
Side 15
Rude 1
XXXIII = 33
Side 16
Rude 3
Leontopodium alpinum er det latinske navn for blomsten edelweiss, der er en af de mest kendte bjergblomster i Europa. De bliver op til 40 cm. høje og er med hvide blade.
Side 17
Rude 6
Genava blev grundlagt af kelterne, og byen hed Geneva, men Romerne kaldte byen Genava, og den blev til en romersk provins i 58 f.Kr. Byen hedder i dag Geneve og er den næststørste by i Schweiz. Den ligger i vestligste hjørne af Schwiez.
Side 18
Rude 3
På skiltet er et billede af to fedtede hænder, der er forløberen for kniv og gaffel på de moderne skilte langs motorvejene. På skiltet står der II (2) milia (1000) passuum (skridt). Et romersk skridt var ca. 1,5 meter, så afstanden til spisestedet er ca. 3 km.
Side 18
Rude 5
Vide kommer af det latinske video, der betyder ser eller være opmærksom på. Rupta er latin og kommer af rumpo, der betyder brækker eller bryder. I denne sammenhæng nærmere et afbræk.
Side 19
Rude 1
Kærrotel er en henvisning til motel, der er en sammenskrivning af ordene motor og hotel. Moteller har en parkeringsplads direkte ud for de enkelte værelser.
Side 19
Rude 3
Lederhosen blev opfundet i rokkotiden i starten af 1700-tallet, og de havde deres storhedstid i 1800-tallet, og det var især blandt de tyske og østriske mænd i Alperne de var populære.
Side 20
Rude 1
Den lille mand, der viser vej er symbolet for Antar, der var en Fransk benzinselskab. Selskabet blev senere overtaget af Elf. I nogle udgivelser er manden blevet erstattet af Bibendum, der er symbolet for Michelin.
Side 20
Rude 3
Jeg pletter min toga som jeg vil er en reference til sangen Jeg sætter min hat som jeg vil, der er skrevet af Bent Fabricius-Bjerre og Klaus Rifbjerg til musicalen Jeg er sgu min egen fra 1967.
Side 21
Rude 5
Helvetia var den romerske betegnelse for en central region i Europa, der omfattede et plateau mellem Alperne og Jura bjergene. Helvetia svarer stort set til det moderne Schwiez, og navnet Helvetia bliver stadigvæk anvendt i poisien.

Romerriget grundlagde den Helvetiske provins i 15 f.Kr., så vores venner er lidt for tidligt på den.

På spanden står der Detritus, der der dødt, organisk stof fra planter og dyr.

Side 21
Rude 8
Decurion er en leder for 10 mand. Patruljer er ofte under ledelse af en decurion.
Side 23
Rude 10
Majore longinquo reverentia betyder På afstand er alt smukt eller rettere Ærefrygten er større på afstand på latin. Ordene blev udtalt af den romerske kejser Marcus Claudius Tacitus (200-276).
Side 24
Rude 9
Lacus betyder sø på latin, og Lemanus er det latinske navn for Leman, der er stednavnet for Lausanne. Søen er den næststørste ferskvandssø i Europa, og den ligger i det sydøstlige hjørne af Schweiz. Byerne Geneve, Montreux og Lausanne ligger ud til søen. Den sydlige halvdel af søen er fransk område.
Side 25
Rude 3
Fondue kommer af det latinske fundere, der betyder gyde eller smelte. Retten laves ved bordet, hvor man dypper mad i enten flydende ost, olie, rødvin, chokolade mv.
Side 26
Rude 1
schwiez01.gif (90234 bytes)
Aventicum var den største by og hovedstaden i det romerske Schweiz. Da byen var størst havde den en bymur på 5,6 km. I dag hedder byen Avenches, og den er hovedbyen i kantonen Vaud.

Vindonissa var en romersk lejr, der blev anlagt omkring år 15. I dag hedder byen Windisch, og den ligger i kontonen Aargau.

Augusta Rauricorum blev grundlagt 44 f.Kr. 20 km. øst for det nuværende Basel. I dag er det to byer: Basel og Augst i kantonen Basel-Stadt/Basel-Country.

Octodurum blev grundlagt af den keltiske stamme Veragrii, og den blev indlemmet i romerriget i år 47. I dag hedder byen Martigny, og den ligger i kantonen Valais.

Solodurum blev grundlag i årene 14-37 af kelterne. I dag hedder byen Solothrun, og den er hovedby i kantonnen af samme navn.

Side 26
Rude 8
BIS efter XII (12) betyder to gange, og i dette tilfælde må det referere til, at det er et dobbeltværelse.
Side 27
Rude 4
Hæduiske gallere kom fra det centrale Frankrig over mod Schweiz.
Bellovakiske gallere kom et område, der i dag omfatter det sydøstlige Belgien.
Karnutiske gallere kom fra et område omkring Seinen i det centrale Frankrig.
Allobrogiske gallere kom fra området ved Geneve.
Petrokoriske gallere kom fra byen Périgueux, der ligger i det sydlige Frankrig øst for Bordeaux.
Atrebatiske gallere kom fra byen Atrebates, der ligger i midten af det, der nu er Belgien.
Arekomiske gallere kom fra området ved Montpeiller i det sydlige Frankrig.
Ambivalente kommer af det latinske ambivalens, der betyder med dobbelt værdi.
Side 30
Rude 1
Klippe kuponer var et udtryk, der blev anvendt frem til 1983 for obligationer og 1988 for aktier. Det har rødder i tidligere teknologi, hvor afkast af aktier og obligationer blev udbetalt, mod at man afleverede afklippede kuponer fra de fysiske værdipapirer.
Side 31
Rude 6
Janus er den romerske gud for begyndelsen. Han associeres med døråbninger, byporte og lignende. Portene til hans tempel i Rom måtte ikke lukkes så længe Rom var i Krig. Måneden januar er opkaldt efter ham.
Side 33
Rude 6
Efter en række stridigheder gennem en årrække formulerede Schweiz i 1674 en politik om væbnet neutralitet, og det blev en eksistensberettigelse for nationen derefter. På trods af interne stridigheder - specielt under 1. verdenskrig - har Schweiz formået at oprethold neutraliteten siden dengang.
Side 34
Rude 7
Ideen til Folkeforbundet blev født efter 1. verdenskrig af  USA's præsident Woodrow Wilson, der var en udpræget idealist. Folkeforbundet skulle være et internationalt fredsskabende organ, og tankerne blev indskrevet i Versaillestraktaten og gjort til del af fredsaftalen mellem Tyskland og Østrig. 40 stater gik i sammen i forbundet, og hovedsædet lå i Geneve. Erfaringerne med Folkeforbundet dannede grundlaget for etableringen af FN i 1945.

Bygningen er en kombination af Palais des Nations, der er FN's hovedkvarter i Geneve, kombineret med Capitol Hill i Washington DC tillagt en romersk stil.

Side 36
Rude 5
Nunc est bibendum betyder Nu skal der drikkes på latin. Sætningen er fra Quintus Horatius Flaccus (65-8 f.Kr.) - også kaldet Horats - lyriske digte, bog 1, digt 37.
Side 38
Rude 7
Alpehornene menes at stamme fra gallernes tid, men i Schweiz bliver de omtalt fra starten af 1500-tallet.
Side 39
Rude 11
Personen til venstre er en karikatur af Wilhelm Tell, der var en legende i i Schweiz. Tell var ekspert med bue og pil, og historien fortæller, at han blev arresteret i 1307, og han blev lovet sin frihed, hvis han ramte et æble, der var placeret på hovedet af hans søn, med en pil affyret fra lang afstand.
Side 41
Rude 3
Thermopylæ henviser til et slag i de Græsk-Persiske krige 480 f.Kr. 300 grækere forsvarede Thermopylæ-passet mod perserne, så hovedstyrken på 5.000 mand kunne komme i sikkerhed. Forsvarerne af Thermopylae døde til sidste mand, men de holdt perserne tilbage længe nok til at deres kammerater kunne undslippe.
Side 42
Rude 3
Romeren refererer til Hannibal (247 f.Kr. - 182 f.Kr.), der under den anden Puniske krig førte en hær fra Spanien over Pyrenæerne og Alperne ind i det nordlige Italien. Hannibal medbragte elefanter på sin togt mod Italien, men kun en eller to overlevede turen frem mod Po-sletten i det norlige Italien - de øvrige døde under kulden i Alperne.
Side 43
Rude 3
Røde Kors blev stiftet af schweizeren Henry Dunant i 1863 efter han i 1859 var kommet gennem byen Solferino, hvor der lå 40.000 lemlæstede soldater efter et slag mellem Frankrig og Østrig. Dunant samlede et hold af frivillige, der forbandt de sårede og trøstede de døenden - uden at skele til fra hvilken hær de kom.
Side 45
Rude 6
Gallericulus er en diminutiv af galler. Selve sangen er en omskrivning af "Sov Dukke Lise" fra 1920'erne.
Side 46
Rude 7
Varsko stammer fra det plattyske warschuwen, der betyder skræmme til opmærksomhed.

 

Diverse ...
Side 20
Rude 3
Pletten på Diplodocus' toga skulle efter sigende være Uderzo, der havde spildt blæk på tegningen.
Side 21
Rude 6
Spanden på side 22, rude 2 er forsvundet på side 23, rude 7.