Asterix > Albums > ROSE
Rosen og Sværdet
Tegning: Albert Uderzo Tekst: Albert Uderzo Oversættelse: Per Då Originaltitel: La Rose et le Glaive Udgivet: 1991 |
Synopsis |
Kvinderne i gallerbyen er utilfredse med Trubadurix' undervisning af byens børn, så de har engageret en kvindelig barde og skolelærerinde. Til en start er mændene i gallerbyen ikke begejstrede for arrangementet, men Mäestria viser sig at være en god allieret i kampen mod Cæsars hemmelige våben - en trop af romerske kvindelige legionærer. Cæsar regner med, at gallerne ikke vil kæmpe mod kvinder, men Mäestria har ingen skrupler i den retning, og sammen med Asterix udtænker hun en plan. Denne plan omfatter også Trubadurix' skønsang... |
Personer |
Kronologisk | Betydning, oprindelse eller kommentar |
Fru Armamix |
Armamix' hustru. På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer. |
Hørmetix |
Gallerbyens fiskehandler. Hørmetik er en dobbelthed mellem hørm, der betyder stank (og det henviser uden tvivl til de ikke altid friske fisk fra Hørmetix) samt til hermetik, der er en ældre betegnelse for hermetisk lukkede dåser med fiskekonserves (tak til Jens Erik Buur). |
Armamix |
Gallerbyens smed. Hænger ofte ud med
Hørmetix med hvem han har et had/kærligheds forhold til. Armamix slår ofte Trubadurix i
hovedet med forskellige remedier, for at få ham til at stoppe med at synge. På latin betyder arma enten våben, krig eller grejer. |
Trubadurix |
Gallerbyens skjald, spillemand og sanger!
Ender i sidste rude i hvert album med at blive bundet og kneblet, så han ikke kan spolere
festmiddagen med sang. Dette er dog ikke tilfældet i GGAL,
VIKI, SKRK, OLYM, BYPL, GAVE, AMER, ØST og ROSE (indtil Asterix
Fodnoter er færdig!). Troubadour var en middelalderlig digter fra sydfrankrig nærmere betegnet Provence. Ordet oprinder af trobador, der betyder "den der finder". |
Asterix |
Helten i vor historie. Fortolkningen af
navnet kan komme af: 1. Ordet Asterisk kommer af græsk og betyder stjernelignende eller stammer fra stjernerne. 2. Asteriskos kommer af græsk og er et kritisk, sædvanligvis rødt tegn (*) med hvilket oldtidens filologer frikendet steder i et håndskrift for mistanke om uægthed eller upålidelighed eller også erklærede dem for særlig smukke og værd at lægge mærke til. Det modsatte tegn var Obeliskos (). Nu anvendes symbolet (*) til at fremhæve steder eller henvise til en fodnote. 3. Aster kommer af det latinske navn for stjerne og rix henviser til det latinske rex, der betyder konge. |
Idefix |
Obelix' bedste ven. Han bliver altid ked
af det, når træer vælter. Navnet er en direkte oversættelse af det franske navn, og det betyder en fiks idé. Det franske navn blev valgt af læserne af Pilote i 60'erne. |
Obelix |
Asterix' bedste ven. Faldt i gryden med
trylledrik og får ikke noget sidenhen undtagen i [KLEO]
og [SØS]. Der er flere muligheder for fortolkninger navnet: 1. En obelisk er et typografisk symbol (), der oprindeligt blev anvendt til at markere noget var uægte eller værdiløst. Ordet kommer af det græske Obelos eller Obeliskos, og symbolet var det modsatte af Asteriskos (*). Nu anvendes symbolet til at markere en fodnote eller dødsdatoen for en person. 2. På græsk lyder obelix som ovelias (ovelos), der er oldgræsk for det spyd gallerne brugte til at stege vildsvin over åben ild. Måske den bedste forklaring, når man tænker på Obelix' madvaner. 3. Obelisk er et stenmonument med fire sider og en pyramidetop, f.eks. som centrum af Place de la Concorde i Paris |
Miraculix |
Troldmanden/druiden i gallerbyen. Han
besidder den hemmelige opskrift på trylledrikken. Miraculix kommer af mirakel, hvilket betyder en overnaturlig hændelse, der måske kan forklares. |
Majestix |
Høvding for gallerbyen. Kommer af det latinske majestas, der i antikkens Rom var betegnelsen for folkets og statens værdighed. Senere blev begrebet overført til en kejserlig person, og dermed fulgte, at selv ubetydelige fornærmelser mod denne person, ofte blev genstand for vilkårlig forfølgelse og streng straf. |
Mäestria |
Kvindelig barde. La maestria kommer af italiensk, og det betyder forrang eller rangfølge. |
Godemine |
Majestix' ægtefælle. Navnet er en del af talemåden ".... at holde gode miner til slet spil".
|
Remouladine |
Hørmetix' kone. Navnet er en henvisning til remoulade, der er tilbehør til nogle typer af fisk. Remoulade laves af majonaise tilsat hakkede agurker, kapers mv. Ordet kommer af det franske remolata, og er sammensat af præfixen re, der betyder igen eller tilbage og det afledte ord moles, der betyder masse på latin. |
Littenix |
Senilix' hustru. Den danske oversætter Per Då havde et par hjælpere i årene på Gutenberghus, og den ene hed Litten. |
Senilix |
Gallerbyens ældste beboer - omkring de
100 år. Senilix henviser til det latinske senilis, der betyder oldingeagtig. Stammen af ordet er senex, der betyder gammel eller olding. |
Julius Cæsar |
Født 100 f. Kr. og død 44 f. Kr. Romersk feltherre og statsmand. Undertvang Gallien 58-53, Britanien 55-54 og Germanien 55-53. Kæmpede i 57 mod Belgierne. Hovedkampene med Vercingetorix drejede sig om bopladserne Avaricum, Gergovia og Alesia. Blev dræbt med en dolk af sin yndling Marcus Junius Brutus. |
Claudius Nonlicetomnibus |
Centurion for specialkommando. Claudius var et meget anvendt fornavn i romertiden. Efternavnet er starten på citatet Non licet omnibus adire Corinthum, der betyder Ikke alle har lov til at tage til Korinth på latin. Citatet er en mindre omskrivning fra Horaces (65-8 f.Kr.) breve 1.20, der siger Non cuivis homini contingit adire Corinthum, der betyder Ikke alle er heldige nok at komme til Korinth. |
Rødskæg |
Piraternes kaptajn. Rødskæg er en henvisning til serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon. |
Baba |
Piraternes udkigspost. Baba er en direkte henvisning til hans pandant i serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon. |
Treben |
Piraternes lyriske styrmand. Treben har sit navn, da han jo går med stok. Lige som sit forbillede Tripod i serien "Barbe Rouge" af Victor Hubinon taler Treben flydende latin. |
Centuriona |
Kvindelig centurion. Navnet er femininum af centurion, der er hærfører for en Centurie, som er en hæropdeling på 100 mand. I virkeligheden varierer dette meget. Lederen af hver lejr er f.eks. centurion. |
Cosmetix |
Skønhedssalonejer fra Lutetia. Kosmetik kommer af det græske kosmetike, der er afledt af kosmos, som betyder skønhedspleje eller skønhedsmiddel. |
Steder |
Kronologisk | Betydning eller kommentar |
Gallien | Kommer af det latinske Gallia. Landet omfattede det nuværende Frankrig, Belgien, det vestlige Schweiz, dele af Holland og Tyskland vest for Rhinen. |
Lutetia Parisiorum | Det oprindelige latinske navn for Paris. Lutetia stammer formentlig fra asien og betyder mudder, der skulle hentyde til marsken, der oprindeligt lå langs floden Seine. |
Provincia | Kommer fra latin og betød oprindeligt den virkekreds, som tildeltes de romerske embedsmænd. Senere blev betegnelsen om bestyrelsen af en erobret landsdel og gik derved over til at betegne landsdelen selv. I nyere tid anvendes provins som modsætningen til hovedstaden. |
Akvitania | Kommer af det latinske Aquitania, der var den romerske navn for den del af Frankrig, der befandt sig syd for floden Garonne mellem Bordeaux og Toulouse og nord for Pyrenæerne. |
Akvarium | En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Akvarium kommer af det latinske aquarius, der betyder vandholdig. Anvendes i dag om kummer til fisk eller en bygning, der rummer akvarier, f.eks. Danmark Akvarium. |
Solarium | En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. En havsnegl, der hører hjemme i de varme have specielt omkring Kina. Der er næppe her tænkt på det nyere ord for en kunstig sol. |
Terrarium | En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Terrarium er afledt af det latinske terra, der betyder land samt en analogi til akvarium. Et terrarium anvendes om en glaskasse til typisk krybdyr. |
Perikum | En af fire romerske garnisioner, der omkrandser gallerbyen. Kommer af det græske hypereikon, der er en lyngart fra slægten hypericum. |
Gallia Belgica | Det romerske navn for det område, der i dag omfatter det sydlige Holland, Belgien, det nordøstlige Frankrig og det vestlige Tyskland. |
Kommentarer |
Side, rude | Kommentar |
Side 6 Rude 3 |
Lutetia Parisiorum var det oprindelige latinske navn for Paris. Lutetia stammer formentlig fra asien og betyder mudder, der skulle hentyde til marsken, der oprindeligt lå langs floden Seine. |
Side 7 Rude 4 |
Citatet Qualis artifex pereo er ofte tilskrevet som Neros (37-68) sidste ord før han begik selvmord med en daggert i halsen. Citatet betyder Hvilken kunstner dør ikke med mig. |
Side 7 Rude 7 |
Trubadurix citerer titlen I skovens dybe stille ro af Fritz Andersen (1829-1910) fra 1864. Melodien er en gammel folkemelodi, der formentlig stammer fra Langeland. |
Side 8 Rude 2 |
Mansio er som nævnt en slags motel, der var de officielle stoppesteder på romervejene. Ordet stammer af det latinske mansus, der betyder at blive eller at opholde sig. |
Side 8 Rude 4 |
Djinns eller jeans kommer af blu di Genoa, hvilket betyder de blå fra Genoa. Stoffet stammer fra 1500-tallet fra byen Chieri nær Torino. |
Side 9 Rude 1 |
Falbelade kommer af det franske falbala, der egentlig henviser til den rynkede besætning på kjoler, men nu anvendes om noget, der siges uden omsvøb. |
Side 11 Rude 3 |
Lyre kommer
af det græske lyra, der var navnet på et strengeinstrument brugt i oldtidens
Grækenland. Senere er det blevet overført som symbol på digterkunst. Carnyx var en bronze trompet, der blev anvendt i krig. Ordet stammer fra det galliske carn, der betyder horn. |
Side 11 Rude 4 |
Byernes by er
altid som ny.... er måske en omskrivning af en sang - hjælp ønskes!!!
"Armorica! Armorica! God shed his grace on thee!" = Adaptation of "America The Beautiful" by Katharine Lee Bates |
Side 11 Rude 6 |
Decorum er latin og betyder rigtig, passende eller være sømmelig. |
Side 12 Rude 3 |
Mit hjerte er delt.... er måske en omskrivning af en sang - hjælp ønskes!!! |
Side 12 Rude 9 |
Fallokrat er formentlig en sammensætning af falde, der via det tyske fallen måske stammer fra det latinske fallere, der betyder bedrag samt endelsen -krat, der kommer af det græske kratos, der betyder styrke eller herredømme. |
Side 14 Rude 1 |
En Centurie var en hæropdeling på 100 mand, men i virkeligheden varierede dette antal meget. Lederen af hver lejr er f.eks. centurion. |
Side 14 Rude 7 |
Gloria victis er latin, og det betyder hæder til de besejrede. Det er samtidig navnet på en statue udført af den franske skulptør Antonin Mercié (1945-1916) i 1874. |
Side 17 Rude 9 |
Causeri kommer af det franske causerie, der er et let underholdende foredrag. |
Side 19 Rude 1 |
Fred hviler over land og by er en gammel dansk sang fra 1823 med tekst af af B. S. Ingemann (1789-1962) og musik af Rudolph Bay (1791-1956). |
Side 19 Rude 8 |
Desinit in piscem mulier formosa superne er en latinsk vending fra Quintus Horatius Flaccus (65 f.Kr.-8 f.Kr.) digt Ars Poetica. Vendingen siger, at en smuk kvinde ender i fiskehale. Det henviser til de mytologiske beskrivelser af havfruer, og vendingen henviser til, at en god start kan ende i en skuffelse. |
Side 20 Rude 2 |
Baldyrer kommer af det franske brodure, der betyder brodere. |
Side 22 Rude 10 |
Demagog er sammensat af demos, der betyder folk (jf. demokrati) på græsk og agogos, der betyder fører. Demagog betyder altså folkeforfører på græsk. Ordet anvendes også på dansk, hvor demagog ligeledes anvendes om en politiker, der skaffer sig indflydelse ved at oparbejde en usund stemning i et folk. |
Side 26 Rude 3 |
Bergitur nec fluctua er latin, og det betyder den går under, men den vipper ikke. Det er tæt på Paris' valgsprog, der lyder Fluctuat nec mergitur, der betyder Det gynger men synker ikke. I Paris' byvåben ses et gyngende skib. |
Side 28 Rude 10 |
Teutates (eller Toutatis) var en af de gamle keltiske guder. Navnet betyder "stammens far", og han var gud for krig, vækst og rigdom. Teutates blev også tilbedt af gallerne. |
Side 29 Rude 6 |
Amazonerne stammer fra den klassiske oldtid, hvor Troja fik hjælp af dem i krigen mod grækerne. Amazonerne var udelukkende kvindelige krigere, og de var berømt for deres mod. |
Side 31 Rude 5 |
Collection Diorix er en henvisning til Christian Dior S.A., der er et parisisk modehus ejer af Möet Hennessy og Louis Vuitton. Huset er opkaldt efter stifteren Christian Dior (1905-1957). |
Side 33 Rude 3 |
Podagra kommer af græsk, og det er sammensat af pus (podos), der betyer fod og agra, der betyder fangst. Så egentlig er det noget, der holder foden fanget, men det betyder nu gigt i foden, specielt i storetået. |
Side 33 Rude 7 |
Reumatisme er gigtagtige smerter i muskler og sener. Ordet kommer af det græske rheumtismos, der egentlig betyder det, der flyder. |
Side 34 Rude 1 |
Provisorisk er afledt af det latinske providere. Provisorisk betyder foreløbig. |
Side 34 Rude 3 |
Domesticus
er latin, og det betyder hjemlig eller privat. So oder so er en tysk vending, der betyder så som så. Legionæren er en karikatur af den italienske skuespiller Aldo Maccione (1935-). |
Side 34 Rude 7 |
SPQR på står for Senatus Populusque Romanus på latin, og det betyder Senatet og det romerske folk. Forkortelsen blev brugt overalt i det gamle Rom, og det kan stadig ses den dag i dag f.eks. på kloakdæksler i Rom. En nyere italiensk fortolkning er Sono pazzi questi Romani, der betyder De er skøre, de romere. |
Side 35 Rude 5 |
Tullianum var et romersk fængsel, der var placeret i Forum Romanum i antikkens Rom omkring 620 f.Kr. |
Side 37 Rude 9 |
Anakreontisk ode
er et digt, der i korte lyriske stykker handler om kærlighed og vin. Det er opkaldt efter
Anacreon (570 f.Kr. - 488 f.Kr.), der var en græsk poet, der var en af de ni lyriske
poeter. Transcendens kommer af latin, og det betyder at overstige, dvs. noget der ligger ud over erkendelsens grænser. Da capo kommer af det latinske caput, der betyder hoved. Dvs. da capo er fra hovedet. Udtrykket benyttes om en del af et musikstykke skal forfra. Nu bliver udtrykket råbt, hvis publikum ønsker at se kunstneren igen. |
Side 39 Rude 7 |
Centuriona taler om Jupiters tordenkile, som han ofte ses afbilledet med sammen med et scepter. Jupiter var den øverste gud i den romerske mytologi. Han var gud over himmlen samt gud over lyn og torden. Hans ligemænd var den græske Zeus og den nordiske Thor. |
Side 40 Rude 2 |
Quid novi, fili
er latin, og det betyder som nævnt Hvad nyt, min søn. Veni, vidi, vice blev udtalt af Julius Cæsat i august 47 f.Kr. efter en sejr i Pontur, Orienten. Oversat fra latin betyder det Jeg kom, jeg så, jeg sejrede. |
Side 42 Rude 1 |
L pro C er romertallet L (50) i forhold til C (100) dvs. en halv eller 50%. |
Side 45 Rude 2 |
Hegemoni kommer af det græske hegemonia, der betyder overherredømme (politisk set). |
Side 45 Rude 5 |
Patricier kommer af det latinske patricius, der blev anvendt i det gamle Rom om de fornemme slægter. |
Side 47 Rude 1 |
Boutique: A la haute couture Lutecienne er fransk og betyder Butik: Finere sygning af pariserinde. |
Side 47 Rude 2 |
Et onomatopoietikon er et lydord eller et lydefterlignende ord. Ordet stammer fra fra græsk og er sammensat af omoma (navn) og poiein (frembringe). |
Diverse... |
Side 38 Rude 3 |
Bemærk, at der er en bjørn blandt de flygtende. Denne bjørn må have gemt sig rigtigt godt i skovene omkring gallerbyen, da Obelix i AMER på side 18 erklærer, at der ikke findes bjørne nær byen. |
Side 48 Rude 5 |
Trubadurix deltager til en afveksling i middagen. |